Mirakelhjorten

Mirakelhjorten på hurtig ben
har nu også solen mellem dem.
Dag og nat er ved at enes
både sol og stjerne i geviret bæres.

Ære

ære
de k-ære
så de kan b-ære
Moderens evige l-ære,
og kan i En-hed-en beskyttet v-ære.

6-tællet ikke mere t-ære
men 9- tællet frugterne b -ære
åndeligt føde ud af diverse slags g-ære
så Moderen alle sine børn med kærlighed n-ære.

Det rene Selv

Dæmrer det snart, min ven ?
Er alle Jeg`er et?
Tænk det ikke, men føl:

Rykker be-vidst-heden,
Enheden bliver reden,
Nanocellers glæde klang
Eliminerer Jeg-ets trang.

Selvet er din ven.
Ej heller på en piedestal,
Lever Selvet på "tålt manèr",
Vær dit Selv og se det der sker.

Elevator kører også til kælderen,
Renovation af basen er trenden.

Dilli-gen-cen kører kun frem og tilbage,
Iboende er tidens illusionistiske hage,
Tak den mixende mage.

Everything er udsæt for Livets tand,
Geometriske kvadrant i Guddommens hånd.
Elsker det forbindende bånd
Tau-bogstavens fortryllede land.

Væve og klippe,
Alskens evner til at hilse,
Lavendelduft og persille -
Giver os den opkvikkende kilde.

Glædens udfoldelse

Glæden i sit folde sus
Lader sig udvikle af Tus.
Ældre indre eremitter
Dukker op af hulerne og smitter.
Elfer og feer, delfiner og hvale
Nødhjælper mennekets kære.
Skynd dig at leve!

Katalysatorer i det indre landskab
Indikerer Lysets budskab:
Lev Livet i indre glæde,
Dæmonerne så ikke har rede,
Elementerne i kroppen blir glæde.

Efesos`s gamle søjler,
Reminder vore tøjler.

Stagnerende følelser,
Termitbo-lignende tankeværker,
Iboende viljes-trang,
Libido-dannende kærligheds-vrang,
Lokaliserer vredens bang:
Eliminer disses klang!

Obo`ens dybe stemme
Graviterer disse tinge.

Det er dig, som skal tage det i hånd,
Eremitten i dig gir hanke og band,
Revisionens tid trækker i land.

Karma-byrden syder og bobler,
Reminder om glæde ophober...
Alle kan se og høre,
Viljen skal ikke tøve.
Libidoen = lyst/begær/ønske
Elimineres af viljen til at høste
Regenerationen af Selvets trøst.

Enkelte pro-fete-rs indre ud-stråling
Neutraliserer individets negative fremtoning.

Lad din egen Selv tage affaire,
Illuminer afhængighed til egoismens sfære,
Lev inderligt i bevidtsheds-skue
Lille glæde kan blive stor -
Elektromagnetisk kommunikation i dig gror.

Babilons skumle arv...
Irettesæt nu dit tarv
Lyv ikke for dig selv
Lev dit indre liv og valg
Evigt gyldigt skarabæens hverv.

Jeg er glæden
Er glæde i min Sjæl,
Glæde i min indre kerne.

Elvernes hjerteklokke
Reminder om naturens blokke

Enhedens kære hjælpere.
Rekvisitter for glædespredere:
Kardemomme og nelliker
Er deres duftende mærker
Nøddetræer bærer deres reder.
Dræb ikke andres leve-lyst
Ellers blir du selv hys.
Lavendel hjælper over tristhed,
Sorg og vemod - den nedtrækkende enhed.
Enden af den globale krise
Nærmer sig med timens vise
Selekter de forskellige "prise".

Behold Tidens klang i dit indre
Al de deformeringer vil dig ikke hindre
Sofias visdom gir en ydre hinde
Enhedens bang derved rum vinde.

Morens vilje er børnenes glæde
Iboende kraft på urtillidens svar
Negerend Livets kamp sejt.

Rabbiat lægger illusionen fælder,
Øret i hjertet gennemskue hjælper
Siger det virk-el-ige ORD ...
Tag det til dig - især i Nord!

Erkend den store families enhed
Ret dig ind på Din plads.

Ildfuglen genfødes af sin aske
Kærlighed gir kraften til at baske
Klap den med din æterisk hånd
Emsig åbner sig det nye land.

Klokken 10 den 1. dag
Uddeler den sine gaver
Nanodele i kroppen bæver.

Trætte celler suger som en svamp
Regenererings tid trækker i land.
Øs ud af den glæde du har,
Slip gamle århundredes ar
Tiden fornyer sig med Glæde.

Moder Jord

Om natten på min Sjæls vinger
bevæger jeg mig til tinder
hvor tidens vand oprinder.

I Moderes varme skød
ved Egoets død
opstår nye drømme
om åndelig kvinde-dømme
af naturens kraft.

Hendes hjerte-takt
er en livgivende dragt
for levevæsener, og pagt
med elementernes styrke
som Hun i drømmene dyrke.

Moderens fysiske klæder
af nænsomhed mange steder
i klart klang lyser,
på Tusenæs hendes tillid dyrkes
så skabningerne prydes

af Urtillidens varme lyde.
Fløjte, tromme, rasler pryde
den evigt værende grund
til den sande accept rund,
lad Livet leve.

Intet uden at styre,
moderens kraft hyre
guddommelige intrumente
til at være alimente:
leve Livets accept.

Rodkraften er stor,
Moder Jord samtidig gror
gir sin krop ny æterisk kåbe,
og lader alt levende håbe:
leve Livets glæde.

En chakra, som får
beskyttelsens kår
af Landskabsenglens glorie
over hoved - under fødder
for dem der tror.

Tro i roden
bliver holden,
gnome i jorden
bliver vågen:
lever røddernes liv.

Rodfletning går ned til midt,
Moder Jord er også en eremit,
til Hun finder ud af det
chakraets særegne lag:
leve det åndelige liv.

Pachamama på vej til Danmark,
i sin besjælede brombær-ark,
den anden virkeligheds park
for at møde sine børn:
leve det familiære liv.

Frank Eaglebrother

Broder af ørn er han kaldet
vingernes sus er hældet
for at lande på jord.
Stedet er Tusnæs Fjord
hvor Peyotl-hjorten bor.

Ørnens fjer har vingekraft,
hans blik har ingen hast,
den er i Nuet og ser
alt det på jorden sker,
og hele den åndelige hær.

Hans ører er lange,
for negativ støj bange,
dumbo-ører til at flyve,
han kender ikke til at lyve,
det elsker den åndelige hær.

Dyresjæles natlige tramp
passer på naturens kamp,
for at oprette nye cirkler
til tidsdimensioners dyrken,
23.23 - kodens yrke.

Svedehyttens beskyttende ånd
hjælper folk til rensende føde
i Moder Jords varme hule,
Med mange hænder
af den åndelige hær.

Arbejde af flittige hænder
i trommer og rasler ender,
op af jorden titter gnomerne,
i Eaglebrothers fysiognomen
med dem ler den åndelige hær.

Trommernes trippen,
raslernes flippen
renser det Nu,
sangen rejser sig stille
nu er Enhedens time inde.

Den Anden Virkelighed.
er mange rejser værd...

Mona Lisa Månestråle

Måneansigtet er stor
sørger for vor følelses-kår
sender sine stråler til alle
for oplevelses-vandet til at hælde
i det fysiske kroppes kande.

Mennesket optager vandet,
blander det med fysisk vitalitet,
opfrisker sit æteriske netværk helt
så naturånderne har det gelè
som nærmer mennesket naturens lag.

Så en stille fuldmåneaften
tag en tur med kraften
lyt til naturens ånd
oplev det fælles kraft
som vi altid har haft.

Bymennesket glemmer i hast
har ikke tid til at lytte til Livets rast.
Stilhedens kåbe kan ses,
naturens skatte findes
i det stille Sind inde.

Månestrålen hilser på,
Mona Lisa rækker dem på tå,
lister stille frem til dig
siger inderst inde: " hør på mig,
Enhedens sang kalder også dig.

Den Store Moder sender mig
gennem den sølvfarvene stråle,
som omgiver følelserne store,
Ur-til-lid til alt og alle
fra Alfa til Omega kalde."

Vær dig selv og giv slip,
smerten forvandles tit
når du bare kalder mig hid.
Jeg er takten i den Store Sang,
fra tidernes morgen over verden hang."

Månen har set verdens tilblivelse,
menneskenes trang efter magt
glemte månens oprindelige takt.
Nu kan vi vende om igen,
bygge efter acceptens higen,

Tage nye værdier for gode,
af medmennesker holde,
dyrene er vore venner,
planterne fylder vore hænder,
månehjerter os genkender.