Mona Lisa Månestråle

Måneansigtet er stor
sørger for vor følelses-kår
sender sine stråler til alle
for oplevelses-vandet til at hælde
i det fysiske kroppes kande.

Mennesket optager vandet,
blander det med fysisk vitalitet,
opfrisker sit æteriske netværk helt
så naturånderne har det gelè
som nærmer mennesket naturens lag.

Så en stille fuldmåneaften
tag en tur med kraften
lyt til naturens ånd
oplev det fælles kraft
som vi altid har haft.

Bymennesket glemmer i hast
har ikke tid til at lytte til Livets rast.
Stilhedens kåbe kan ses,
naturens skatte findes
i det stille Sind inde.

Månestrålen hilser på,
Mona Lisa rækker dem på tå,
lister stille frem til dig
siger inderst inde: " hør på mig,
Enhedens sang kalder også dig.

Den Store Moder sender mig
gennem den sølvfarvene stråle,
som omgiver følelserne store,
Ur-til-lid til alt og alle
fra Alfa til Omega kalde."

Vær dig selv og giv slip,
smerten forvandles tit
når du bare kalder mig hid.
Jeg er takten i den Store Sang,
fra tidernes morgen over verden hang."

Månen har set verdens tilblivelse,
menneskenes trang efter magt
glemte månens oprindelige takt.
Nu kan vi vende om igen,
bygge efter acceptens higen,

Tage nye værdier for gode,
af medmennesker holde,
dyrene er vore venner,
planterne fylder vore hænder,
månehjerter os genkender.